
I Hede og Enge
Er du vild med adventure, og outdoor aktiviteter? Synes du det kunne være spændende at udforske Læsø til bens, på cykel og på hesteryg? Så er dette profilen for dig.
I Hede og Enge er en actionfyldt profil, hvor du i høj grad kan udfordre dig selv.
Her har du muligheden for at prøve kræfter med alt fra klatring, ridning og jagt til orienteringsløb og kurser i survival, med det formål at lære dig, hvordan du kan overleve af naturen.
Et af målene er at afslutte forløbet med fem dage uden teknik, hvor du sammen med en partner ikke må kontakte nogen. I skal vandre, løbe, cykle og ride rundt i Læsøs landskaber, hvor I også skal løse opgaver og samtidig bygge shelter og leve af naturens ressourcer ved åben ild.
Det er en aktiv profil, hvor du med sikkerhed også kommer til at udvikle dig personligt og ikke mindst lærer nye færdigheder.
På profilen arbejder vi med følgende overskrifter i teori såvel som praksis:
– Flora of fauna
– Sankning og jagt af naturens forråd
– Astronomi, konstruktion og klimaforståelse
– Fordybelse i det fri – Lyd, lys og sanser
– Historisk indblik: Læsø Land bind 1: Kvinden og jorden af Bjarne Stoklund
– Introduktion til forskellige outdoor aktiviteter:
Indhold opdateres løbende
Inhold opdateres løbende
Indhold opdateres løbende
Faget golf på Læsø Efterskole starter ud med et introforløb, der består af den nødvendige teori forbundet med golf, samt en stor del praktisk viden. Det fører til at du efterfølgende får dit ’golfkørekort, som giver dig adgang til at spille på den store bane, ikke bare på Læsø, men i alle Danmarks golfklubber.
Med udsigt til havet kommer du til at lære den korrekte måde at på golfkøllen, svingteknik, putting og meget mere. I de teoretiske timer bliver du introduceret for golfens regler og ikke mindst etikette på golfbanen.
Under de grundlæggende lektioner vil du befinde dig på par-3 banen, putting green og driving range. Her er vi sikre på at alle er godt med og klar til at bevæge sig videre.
Det er desuden muligt en gang om ugen, at deltage i en gratis ekstra times undervisning sammen med Læsø golfklubs øvrige juniorspillere.
Udstyr kan lånes i klubben, hvis man ikke selv har det.
Det er ikke et krav at du skal have erfaring med nogle af aktiviteterne når du starter. Vi skal nok lære dig alt hvad du behøver at vide.
Ridning
Profilen I Hede og Enge inkluderer også ridning som fag, men vil du gerne have et efterskoleår fyldt med heste, viden om dem, og selvfølgelig ridning, så skal du vælge det som dit fokuspunkt. Du kan læse mere om ridning på Læsø Efterskole her.