Ved Bordet
Går du med en lille masterchef gemt i maven, eller har du bare generelt interesse for gastronomi og madlavning? Så er Ved Bordet helt sikkert noget for dig.
På denne profil får du mulighed for at arbejde med maden helt fra bunden.
I en tid, hvor de fleste sjældent når mere end en hurtig tur i supermarkedet, sætter vi fokus på selv at samle maden i marken, skovbunden og havet. Vi udforsker, hvad det kan betyde for smagsoplevelsen, når vi bruger disse råvarer og selv skærer og tilbereder maden.
Et af de vigtigste elementer, når der arbejdes med mad er naturligvis hygiejnen, og derfor vil et hygiejnekursus selvfølgelig også være en del af profilen.
Du vil i blive introduceret for en række aktiviteter relateret til madlavning og ingredienser på og omkring Læsø.
I løbet af året vil vi berøre følgende overskrifter i teori og praksis:
– Flora og fauna
– Sankning og jagt af naturens forråd
– Livet i havet
– Fiskeri og håndtering på land og til vands
– Mad i det fri
– Den sure dej og bagværket
– Biologi og madhistorie
– Fordybelsesværktøjer
– Introduktion til forskellige håndværk tilknyttet landbrug, jagt og fiskeri
Indhold opdateres løbende
Indhold opdateres løbende
Du kommer til at arbejde med en masse lokale professionelle (slagtere, fiskere, kokke, tangkoner, landmænd mv.), som vil hjælpe dig med at forstå de forskellige råvarer.
Indhold opdateres løbende
Ved Bordet er en EUC-forberedende linje, men der er ikke nogen forhåndskrav for at tilmelde sig. Linjen har plads til alle niveauer, uanset om du allerede har smag for at lave god mad, eller om du gerne vil udvikle dine kundskaber i køkkenet.