Støt os!

Vi ønsker at give så mange som muligt chancen for at bidrage til opstartsprojektet for Læsø Efterskole, og har derfor klargjort denne side med bud på hvordan du kan støtte os.

Skolekreds

Man er mere end velkommen til at støtte skolen med et medlemskab af skolekredsen. Det kan gøres ved at udfylde formularen her, og efterfølgende betale kontingent af 150,-

Fradragsberettiget bidrag til velgørende foreninger

Vi søger muligheden for at oprette en fond, så vi kan få etableret en skattefritaget støttekultur til efterskolen. De skattemæssige fordele er beskrevet her. Fradragsberettigelsen er endnu ikke mulig jf. at vi ikke er en velgørende forening. Bidrag kan dog øremærkes gennem en fond, som vi afsøger mulighed for.

Donationer er dog stadig velkomne på vores konto: 7402 – 1074765. Ønsker man repræsentation med logo og link til egen side bedes det fremsendes via vores kontaktformular.

Privat

2022 beløbet for fradrag til velgørende formål er på 17.200,-. Det er endnu ikke muligt med fradragsberettigelse for foreningen, hverken som privatpersoner eller enkeltmandsvirksomheder.

Erhverv

Man kan som momsregistreret virksomhed støtte Læsø Efterskole på flere måder. Indledningsvis har vi brug for økonomi til at få hjulene til at rulle, mens man, på sigt, kunne gå i dialog om støtte i form af udbudte varer, gavekort eller lign., som kunne have værdi til diverse støttearrangementer.

Crowdfunding

Når vi skal finde penge til nogle af de helt specifikke poster på budgettet vil vi gøre brug af crowdfunding for at supplere. Dette er et værktøj, som især bruges af kommercielle start-up virksomheder, som kan tilbyde produkter for indbetaling af støtte.

Scroll to Top