Surfing - Surf mod nye eventyr
Drømmer du om Danmarks bedste fladvandsspots med vindgaranti?
Når man surfer forholder man sig til vindretning, vindstyrke og vejret generelt. På Læsø har vi nemt adgang til kysten hele vejen rundt om øen. Det giver en enestående mulighed for at komme på havet og forbedre dine skills, samtidig med at du kan nyde naturen med dine venner og få en på opleveren.
Surfing indeholder både forberedelse, teori og klargøring på efterskolen, hvor der også er mulighed for at øve primære bevægelser i vores svømmehal, både som en del af undervisningen, men også til træning af egne færdigheder. Efter et surfeventyr i det kølige hav kan dagen rundes af i skolens bad og saunaer, så man kan fortsætte dagen i fuldstændig ro.
For at kunne forholde sig sikkert og med respekt for naturen vil der være sideløbende undervisning i havstrømme, vindforhold, sikkerhed på vandet, men også om biologien i naturen vi færdes, nyder og boltrer os i.
Surfing er ikke bare en sport – Det er en livsstil.
Men hvorfor på Læsø?
Hvadend du er fra land eller by findes inspirationen i vores omgivelser. Med en smuk natur, en levende historie og et stærkt sammenhold kan Læsø Efterskole skabe rammen for en helt særlig oplevelse.
- Erfaren underviser: Vores dygtige undervisere har mange års erfaring indenfor faget.
- Praktik: Vi tror på læring gennem erfaring. Så ved at indgå i valgfaget vil du skulle prøve dig frem.
- Enestående Omgivelser: Forestil dig et forår og efterår i stranden og med bølgernes slag mod klitterne og vindens energi der kan få dig helt ud og svømme.

Få styr på:
Muligheden for at tage noget unikt med tilbage fra Læsø er mange. I valgfaget “Surfing – Surf mod nye eventyr” vil der være ekstra fokus på trisser, trosser og blafrende sejldug.
For at oprette valgfaget skal der være mindst 4 deltagere.
Surfing – Surf mod nye eventyr er gratis.
Kom i gang
Start rejse på Læsø efterskole ved at tilmelde dig som elev. Har du spørgsmål sidder vi altid klar til at besvare dine e-mails.